banner om yin yoga retreat

Hjerte yoga retreat

En hel dag med hjerte-energi velvære og selvkærlig udvikling
– velkommen til en oase for voksne kvinder.

Mærker du, hvad dit hjerte banker for, og vover du, at gå efter det dit hjerte søger?

Træd ind i hjertets energi på vores retreat dag i hjertet af Hjarbæk. Vi vil undersøge hjertets energi, når vi går på opdagelse, oplever, mærker og sanser, for at bevæge os ind i hjerte energien.

Følger du dit hjerte?

Med en holistisk tilgang, får vi viden om kroppens energicentre, også kaldet chakraer, der rummer uvurderlig viden til selvudvikling. Ved at koble arketyper på energierne, får vi konkrete temaer, vi kan arbejde med for at opnå selvindsigt og selvaccept. Vi prøver, at nå helt ind til selvkærlighedens kilde.

Du vil få en kort introduktion til kroppens 7 store energicentre, også kaldet chakraer, der rummer uvurderlig viden til selvudvikling. Med helt konkrete værktøj og teknikker til personlig udvikling og en holistisk tilgang, kobler vi arketyper på energierne for at få konkrete temaer at kredse omkring. Arketype betyder mønster eller form på græsk, og er beskrevet af Jung som ‘urbilleder’. Vi kender betegnelsen, når noget er arketypisk – det bruger vi om noget, der er så karakteristisk, at det bliver arketypisk.

Vi inddrager arketyperne på workshoppen, fordi de er enormt stærke billeder på vores mønstre og adfærd, og fordi de bidrager med filosofisk og psykologisk viden til vores hjernes behov. Samtidig giver de os mulighed for at få dybere selvindsigt og redskaber til at udvikle os i den retning, vi ønsker.

Dette hjerte retreat har fokus på både krop, sind og følelser med hjerteåbnende yin yoga, samtaler og refleksion om dagens tema, fordybelse igennem meditation og selvkærlige øvelser, der vækker din hjerte-energi og får dig til at blive opmærksom på dine værdier. Igennem dagens pauser får du lækre snacks og en groundende frokost.

Dagens indhold
Vi starter i køkkenet med et frisk morgenshot i den smukke udsigt over Hjarbæk Fjord. Derefter går vi i yogasalen, for at arbejde med hjertets energi.

Her vil vi lære hinanden lidt bedre at kende, inden vi går til en blid start med yin yoga for at få kroppens muskler og bindevæv til at afspænde. Vi lander på måtten og kommer ned i gear, når vi indtager rummet i blide øvelser på vejen mod den blide hjerte-energi.

Workshoppen
Efter en kort introduktion til kroppens 7 store energicentre, zoomer vi ind på hjertets energi. Hvad kan vi hente i energien og hvad kan vi bruge den til?

Kan vi have for meget grounding?


Målet for dagen er at give dig teknikker og viden til at åbne din hjerte energi. Hvor opmærksom er du på den? Hvilke teknikker kan du bruge for at passe på den? Der vil være øvelser, samtaler og refleksioner igennem dagen, der er opdelt i en session før frokost og en session efter frokost.

Frokosten byder på en nærende menu, og derefter er der mulighed for at gå en tur i de smukke omgivelser. Det er også muligt at tage lidt egentid i yogasalen, hvor vi sørger for hygge omkring dem, der eventuelt får lyst til at blive i salen eller sætte sig udenfor på terrassen.

Dernæst går vi i gang med anden afdeling af workshoppen med refleksion, samtale og øvelser inden vi får en pause snack og går til dagens afspænding, meditation og intention inden vi runder dagen af.

Vi er

Vi er Hanne og Charlotte. Vi har dyrket yoga igennem mange år både på yogarejser til udlandet, men også i det daglige herhjemme. Vi er begge meget glade for naturen, for sund mad og for at bevæge os. Den yogiske livsstil er en stor del af vores fælles interesse, men vi elsker også hygge, nydelse og selvforkælelse. Derfor har vi sørget for at lave en rigtig god blanding af elementer til vores retreats og workshops, så du vil opleve at få noget med fra mødet med os. Ny viden, lækker mad, skønne yoga øvelser og vigtige indsigter i dig selv samtidig med, at du er omgivet af en hygge og luksus. Det var på en yoga rejse til Bali, vi besluttede os for at udvikle workshops til de smukke omgivelser ved Hjarbæk Fjord, i Ebeltoft og på sigt måske også til Bali og andre steder.

Vi glæder os vildt meget til at se dig på et af vores skønne retreats.

Billetter
Pris: 695,-

Tilmelding:
Senest d. – dato følger

Betaling:
Via MobilePay til
Hanne Holm Bach: 21293480

Send en mail hvis du ønsker at betale via kontooverførsel.

Dato og tid:
Dato følger

Hvor:
I hjertet af Hjarbæk, 8831 Løgstrup

Dagens indhold:
Sund morgenshot
Te, kaffe, vand
Selvkærlige affirmationer
Hyggelige samtaler
Teknikker til hjertets energi
Lækker, nærende frokost
Lejlighed til fordybelse
Lækre pause snacks
Hjerteåbnende yin yoga
Sanseindtryk
Guidede meditationer

Arketyper og energier
Du behøver ikke at have kendskab til energicentrene eller til arketyper for at deltage i vores workshop. Vi vil arbejde med det i løbet af dagen, hvor du vil få øvelser og redskaber til at komme tættere på din hjerte-energi. Overordnet er det de samme store temaer, der kan åbne vores hjerter, men der er forskelle i vores veje dertil. Dem ser vi på i løbet af dagen, inspireres af hinanden og bliver klogere på vores personlige værdier.

Naturen hjælper os på vej
Naturen kan om noget nulstille os og få os tilbage i vores hjerter. I naturen bliver vi bombarderet med naturens sanseindtryk af dufte, lyde, vind, vand eller varme der smyger sig omkring vores krop, den friske luft får os til at trække vejret dybere og blive forankret med os selv. Måske et suk lyder fra dig i lettelse over, endelig at opnå den ro, din krop, sjæl og hjerte har brug for. Du falder til ro, går mere roligt fremad, begynder at lytte til naturens lyde og mærker, at du sænker dine skuldre.

Hele dagen vil vi være omgivet af Hjarbæks gudesmukke natur, med en velsignet udsigt til fjorden i lækre faciliteter og hyggeligt selskab.

Vi er

Hanne Holm har undervist både yoga- og træningshold i mange år i området omkring Hjarbæk. Med flere yoga uddannelser, sammensætter hun professionelt og kyndigt de lækre flows af yin yoga og yoga pulseringer inden hun sender sine deltagere ind i en beroligende savasana.

Charlotte Holst har holdt sansekurser og arbejdet med sanserne igennem grafisk design og multimediedesign. Hun er også uddannet transformationscoach ved Mindjuice academy og vil føre os igennem de forskellige workshops om vores energikilder.